Onsdag den 10. december kl. 19 kan man nyde en velklingende julekoncert i Flødstrup kirke, når koret Stemmer i Stereo sammen med cellist Martin Høier synger og spiller et væld af julens kendte melodier.
Koret har tidligere optrådt under navnet Kor a la Carte som en del af Odense Politiorkester, men har nu valgt at stå på egne ben. De glæder sig til at præsentere deres repertoire under det nye navn “Stemmer i Stereo”. Det er den samme smukke korklang, de samme sangere, den samme dirigent - blot et nyt navn.
Koncerten byder på en varieret blanding af jule- og vintersange og smukke musicalnumre - en oplagt måde at komme i den rette stemning, når julen er lige rundt om hjørnet.
Man kan derfor glæde sig ekstra meget til en stemningsfuld og smuk oplevelse, når Martin og koret - måske - får julesneen til at dale.
De ni læsninger er en stemningsfuld musikgudstjeneste, hvor der gennem ni bibeltekster fortælles om syndefaldet, Guds udvælgelse og frelse, sådan som den udspilles i den bibelske historie.
Traditionen med de ni læsninger stammer fra England, hvor den blev holdt første gang i 1918 i Kings College Chapel i Cambridge.
I Danmark er det blevet en tradition at holde de ni læsninger i ugerne op til jul. I England holdes de ni læsninger selve juleaften. I Ullerslev kirke sker det torsdag den 4. december kl. 19.
Torsdag d. 4. december kl. 19 i Ullerslev kirke – de ni læsninger
Søndag d. 7. december:
kl. 9.30 i Flødstrup kirke – 2. søndag i advent
kl. 11 i Ullerslev kirke – 2. søndag i advent
Onsdag d. 10. december kl. 10.30 – julegudstjeneste for Egevang
Søndag d. 14. december kl. 11 i Flødstrup kirke – 3. søndag i advent
Fredag den 19. december - julegudstjenester for skoler
kl. 8.30 Langtved friskole i Flødstrup kirke
kl. 10.15 og 11 Vibeskolen i Ullerslev kirke
Søndag d. 21. december kl. 11 i Ullerslev kirke – 4. søndag i advent
Onsdag d. 24. december
kl. 11 i Ullerslev kirke – børnegudstjenesten
kl. 13 i Ullerslev kirke – julegudstjeneste
kl. 14.30 i Ullerslev kirke – julegudstjeneste
kl. 16.15 i Flødstrup kirke – julegudstjeneste
Torsdag d. 25. december kl. 9.30 i Flødstrup kirke
Fredag d. 26. december kl. 9.30 i Ullerslev kirke (musikgudstjeneste)
Søndag d. 28. december kl. 11 i Flødstrup kirke (sange og salmer med inspiration fra engelske julesalmer)
Flødstrup kirke i skumringen